01-02-1999 |
|
Nytårskoncert 1999 i Byhallen i Kolind |
![]() |
Der afholdes i år nytårskoncert for 5. gang i Byhallen i Kolind.
Det vil også i år være en søndag eftermiddag. Nemlig den 7. februar.
Det er Hjemmeværnsorkester Djursland med det 20 mand store brassband, der vil stå for underholdningen - under ledelse af dirigent Eigil Hindborg.
Der vil blive solgt amerikansk lotteri og gevinsterne er skænket af de handlende i Kolind. Desuden sælges der kaffe og brød. Al overskud går til Byhallen i Kolind.
»Jeg kan se, der er skabt en tradition, som forhåbentlig vil bestå. Det er nemlig i år sidste gang, jeg står for arrangementet. På grund af en ny arbejdssituation, kan jeg ikke garantere, at jeg har tid«, siger informationsleder Hanne Hviid. »Det har glædet mig med den store opbakning, jeg har fået. Derfor håber jeg på at en evt. ny efterfølger, vil få lige så stor opbakning«.
Der skal til slut nævnes, at Hjemmeværnet i år har 50 års jubilæum. Der er i den anledning udskrevet en konkurrence om en ny march til Hjemmeværnet. Det vil dog ikke være muligt at få orkesteret til at spille den, da Jubilæumsmarchen afspilles første gang - den 31/3 kl. 19.49 - på samtlige radiostationer i hele landet.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000