01-02-1999

Ikke helt slut med Grenaa-Halmstad

Grenaa Blad logo

BilledeStena Line stoppede pr. den 1. februar Grenaa-Halmstad-ruten. Men det er ikke ensbetydende med, at færgefarten på ruten er slut. Det norske rederi Stavangerske Linjefart, der i forvejen driver godstrafik til og fra Grenaa Havn via Norges-ruten, indsætter en trailerfærge på ruten allerede dagen efter tirsdag den 2. februar. Det sker i et samarbejde med skibsagenturet Franck & Tobiesen, der sidste år etablerede sig på Grenaa Havn med eget kontor ved siden af Norges-terminalen på Grenaa Nordhavn. Den norske færge er en ren trailerfærge, der kan medtage op til 12 chaufførledsagede biler eller 45 løstrailere. Skibet lægger ud med en enkelt dobbelttur pr. dag.


Stena Line fortsætter med at sejle med både passagerer og gods på Grenaa-Varberg-ruten, der fremover besejles med Stena Nautica- tidligere Niels Klim på Århus-Kalundborg - som sejlede på Grenaa-Halmstad-overfarten indtil den blev lukket med udgangen af januar måned. Stena Prince - den gamle Grenaa-Varberg-færge - vil blive forsøgt solgt af den økonomisk hårdt prøvede svenske rederikoncern.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000