01-02-1999 |
|
Ny omgang forældreaftener om korrekt småbørnspleje! |
![]() |
Sundhedsplejen i Grenaa er klar med en ny omgang forældreaftener for småbørnsforældre i Grenaa Kommune med børn i 2 1/2 års alderen. Forældreaftenerne strækker sig over 5 gange og afholdes i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa med start den 25. februar.
Der er tale om et tilbud om at give småbørnsforældrene mere viden om deres børns udvikling og opvækst med udgangspunkt i de erfaringer, som sundhedsplejerskerne og medarbejderne på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Lyngby, har gennem deres daglige arbejde med børn i forskellige situationer. Emner, som vil blive berørt undervejs i forløbet, vil blandt andet være ting som: Hvordan udvikler børn sig omkring 3-års alderen? Kan man give børn rimelige spisevaner? Hvad er trods og hvad er selvstændighed? Og hvilken betydning har den sansemotoriske udvikling for barnet?
Sidstnævnte emne berøres på den første af de fem forældreaftener torsdag den 25. februar. Der vil her være indlæg ved sundhedsplejerske Marie Louise Bilde og fysioterapeut Elsebeth Lolle. Alle forældreaftenerne afvikles på torsdage, og den sidste i rækken i denne her omgang finder sted den 25. marts. Hele rækken afvikles med andre ord over fem på hinanden følgende torsdage aftener indenfor en måned. Hver aften vil starte med et oplæg fra en professionel, hvorefter der tages hul på en diskussion om aftenens emne.
En tilmeldingsblanket skal i udfyldt stand sendes til sundhedsplejerskernes kontor på Grenaa Rådhus inden den 12. februar. Der er en deltagerbegrænsning på 30 personer for disse forældreaftener, så dem der kommer først til mølle....!
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000