25-01-1999

Rex og to rødder til Kulturhusets søndags-café!

Grenaa Blad logo

Kulturhuset Pavillonens efterhånden helt faste søndagscafé-arrangement med levende musik, får søndag den 31. januar besøg af en sanger og to af hans musikere fra nabokommunen Nørre Djurs. Der er tale om Rex Jensen, der tropper op sammen med to af musikerne fra hans band »Rex & Rødderne«, der denne eftermiddag vil give prøver på deres righoldige repertoire fra de amerikanske sydstater. Specielt er Rex Jensen inspireret af den legendariske sanger Hank Williams, der sang country med en klar bluesfornemmelse. De to musikere, han har med sig, er harmonikaspilleren Christian Bach og den århusianske guitarist Max Wolff.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000