25-01-1999 |
|
Posthaven har en trommeslager - men hvem har et trommesæt? |
![]() |
Ældrecentret Posthaven i Grenaa har gennem nogen tid annonceret efter nogle musikere, der kunne være interesserede i at være med til at lave et Posthave-orkester. 17 musikere har meldt sig til orkestret, der således har fine muligheder for at blive et helt big band. En trommeslager har sørme også meldt sig på banen, men her er der opstået det problem, at vedkommende ikke er i besiddelse af et trommesæt. Det er hverken Posthaven eller nogle af de andre musikere ej heller, så derfor efterlyser ældrecentret i øjeblikket et trommesæt. Skulle der stå et sådant og samle støv ét og andet sted, ville ældrecentret være taknemmelig for et praj. Man kan henvende sig til områdeleder Ninna Thomsen i så henseende.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000