25-01-1999

Året 1998 set med beredskabschefens øjne

Grenaa Blad logo

BrandmændVed nytårsparaden for det fælleskommunale brand- og redningsberedskab for Grenaa, Nørre Djurs og Midtdjurs kommuner, lørdag den 9. januar på Beredskabsgården i Grenaa, kunne beredskabschef Erik Laursen i sin nytårstale berette om året der gik - 1998 - set med hans øjne. Hvad brandudrykninger angår kunne han oplyse, at der havde været 241 af slagsen alt i alt. Ret beset er tallet dog 244, idet Anholt havde tre brande i løbet af 1998, men det er i sagens natur noget anholterne typisk selv må klare, da Grenaa Brandvæsens udrykningstid til øen i Kattegat ikke rigtig ville være befordrende for en effektiv brandbekæmpelse - for nu at sige det mildt. I Grenaa og Nørre Djurs kommuner har der været 173 udrykninger i 1998 mod 199 i 1997. Der er altså tale om et mindre fald i antallet af udrykninger. Midtdjurs Brandvæsen havde 69 udrykninger, og her er der også tale om et mindre fald, idet 1997 bød på 79 udrykninger.

Udrykningerne fordeler sig således i de tre kommuner, at der var 128 mindre brande, der var slukket før ankomst, slukket med højtryksslange eller et enkelt strålerør. Der var 12 større brande, som krævede slukning med to eller tre strålerør, mens 11 rigtig store brande krævede mere end tre strålerør ved slukningsarbejdet. Brandfolkene måtte rykke ud til 36 skorstensbrande - mod 48 af slagsen i 1997 - 40 tilfælde af forurening/færdselsuheld, 4 falske alarmer og en enkelt assistance.

Beredskabschefen berettede om nogle af de brande og øvrige begivenheder i årets løb, der havde gjort størst indtryk på ham og hans folk, i sin nytårstale, og han lagde ud med Midtdjurs Kommune, der i 1998 havde sit første år som en del af det fælleskommunale beredskabssamarbejde mellem de tre nærkommuner; Grenaa, Nørre Djurs og Midtdjurs:

- I årets løb er det blevet til mange udrykninger til Novopan i Pindstrup, men én brand hæfter vi os ved - branden i august. Her skete der stor skade på cykloner, tørreovne og diverse rørsystemer.

Der var hele tiden fare for at tonstunge plader skulle styrte ned fra store højder.

I forbindelse med branden var der flere eksplosioner til fare for mandskabet, og dervar udrykningskøretøjer fra 5 brandstationer..!

Branden er den største vi har haft i området i løbet af 1998, sagde Erik Laursen, og fortsatte:

- At en bygning ikke behøver at være af de store, før der er fare til stede for mandskabet, fik man at se ved en brand på Storegade i Pindstrup. Et udhus viste sig at indeholde alle de ting, der kan få hårene til at rejse sig på en indsatsleder, som jo altid har ansvaret for det mandskab, han sætter ind. Heldigvis gik det godt ved begge indsatserne, bemærkede han.

Omkring Grenaa og Nørre Djurs kunne han bl.a. berette om en stor gårdbrand i Ramten, hvor tagkonstruktionen brændte ned, og en større lade, der brændte i Stenvad.

På Hessel Gods ved Grenaa var der også en stor brand. Ilden var opstået i laden, og det lykkedes at stoppe ilden, så den ikke bredte sig til andre bygninger.


Fastklemte personer

- Fælles for beredskaberne har der været kørt til en del færdeselsuheld, heraf nogle med fastklemte personer.

Det er således, at Falck altid kaldes med deres frigørelsesværktøj til sådanne uheld, men da de kun råder over én vogn her i området, har der af naturlige årsager været ventetid på netop dette værktøj. I Grenaa blev problemet løst ved indkøb af af den nye motorsprøjte i 1996.

I Midtdjurs har man også været ude for ventetid ved sådanne uheld, så Reko i Kolind har nu selv indkøbt det sidste nye i frigørelsesværktøj. Det blev taget i brug en halv time efter mandskabet havde fået uddannelse i værktøjet. Der indløb melding om færdselsuheld med tre fastklemte personer. Jeg var selv til stede på uheldsstedet, og så mandskabet klare det til ug, fortalte Erik Laursen.


Et barskt år for anholterne

- Anholt skal nævnes i år. De har nok været udsat for det værste et redningsmandskab kan komme ud for. De måtte både være brandfolk og førstehjælpere i forbindelse med et flystyrt, der var på øen, hvor tre personer omkom. Trods denne barske oplevelse klarede de det fint, sagde beredskabschefen og fortsatte:

I juni måned fik man olie ind på stranden. Den første melding gik på nogle klatter. Det viste sig i løbet af et døgns tid, at det var olie i større mængder. Jeg gik i tænkeboksen, hvad gør du nu. Det stormede kraftigt, der lå stadigvæk olie i vandet. Begyndte vi en oprensning nu, kunne vi senere begynde forfra igen. Jeg talte med Miljøstyrelsen, og blev enig med mig selv om, at vi ville starte mandag morgen.

Der var nok nogle, som kan huske overskrifterne i avisen. De første jeg mødte på øen, da vi ankom, var en journalist, som ikke kunne forstå, at vi først startede nu. Jeg kunne kun svare ham: »Sidst jeg havde en stor forurening på stranden i Grenaa, stod du og sagde, hvorfor vi startede oprensningen i et sådan vejr«. Og han fortsatte: »Det er sgu’ også bare fordi, det ikke er dine egne penge...« Der sluttede samtalen!

- I oprydningen deltog brandmandskabet fra øen, samt 11 mand fra Beredskabscenter Midtjylland foruden to mand fra Grenaa. Vi skrabte stranden i en længde af små 7 km. Til tider i en bredde af flere meter. I alt samlede vi 80 tons.

Der har ikke været en eneste klage fra turister eller andre over at have trådt i noget olie på stranden, så opgaven må være løst tilfredsstillende.

Oprydningen varede i tre døgn, berettede Erik Laursen.


Mange frivillige

Om de frivillige ved redningsberedskabet havde han følgende at sige:

- Vi har stadigvæk mange frivillige, som ønsker at modtage uddannelse, således at de kan indgå i den ekstra styrke Grenaa skal have i henhold til den nye beredskabslov.

De arbejder med stor lyst og specielt har været meget aktive indenfor forplejningstjenesten. Men langt de fleste af dem har en uddannelse, så de kan besætte alle poster, hvis der skulle være behov for ekstra hjælp i vores område, sagde han, idet han også berettede om de mange uddannelser og kursusforløb, som brandmændene er underlagt. Herunder øvelser.


Nye stationer

- Det blev også året, hvor der blev påbegyndt bygning af brandstation i Midtdjurs og Nørre Djurs. De forventes færdige til henholdsvis marts og april, vel at mærke i år. Det bliver et par fantastiske gode bygninger. Den i Midtdjurs bygges i fællesskab med Reko, og er af samme grund noget større end den i Nørre Djurs, der bygges i Fjellerup. Mandskabet får begge steder nogle gode rammer til at opbevare deres materiel, men så sandelig også nogle højborge, hvor der bliver rig mulighed for at dyrke det sociale samvær. Det er vigtigt at vi indenfor vores område kender hinanden godt, sagde Erik Laursen.

Brandtilsyn er noget Erik Laursen lægger stor vægt på: - Der er utroligt mange, der har rettet henvendelse om sikkerhed på diskoteker. Der kan jeg kun tale for dem, vi har i vores eget område. I henhold til lovgivningen, så er de i orden. Vel og mærke hvis der kun lukkes de personer ind, der er givet tilladelse til. Man skal nok huske i den forbindelse, det med antal personer gælder for alle lokaler. Der er nogle som syntes, det er noget pjat med de krav vi stiller i forbindelse med brandsyn. Det kan være forsamlingshuse, andre festsale, klublokaler o.s.v. Måske når man hører eller læser om det kedelige uheld i Sverige, forstår man det måske bedre. Jeg har også haft den glæde, at flere gerne vil gøre noget ekstra for sikkerheden, og her stiller brandmyndigheden sig gerne til rådighed for gode råd, sagde han.


90 års jubilæum

Grenaa Brandvæsens 90 års jubilæum her i 1999, nåede han også at berøre med følgende ord:

1. januar 1909 oprettede man et brandvæsen med fast brandinspektør ved navn Ferdinand Rasmussen. Han indkaldte brandfolkene til et møde på daværende Hotel Skandinavien. Det var den 20. januar 1909. Her fik de at vide, hvad lønnen var. Det var ikke pr. udrykning, nej man var årslønnet. Brandinspektøren fik 300 kr. årligt. Brandsvendene fik 25 kr. årligt.

Grunden til, at man ville have et brandvæsen sat i system, var at man i 1907 havde nedlagt vandrør i Grenaa by og opsat brandstander, fortalte beredskabschefen, der formentlig oppebærer et noget større hyre end sin forgænger Ferdinand Rasmussen - må man formode.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000