18-01-1999

130 personer deltog i motionsklubbens nytårsmarch i Grenaa

Grenaa Blad logo

Danskerne har tilsyneladende sat motion som ét af de vigtigste nytårsforsætter, idet der var rekorddeltagelse i næsten samtlige de nytårsmarcher som Hjerteforeningens Motionsklubber hvert år arrangerer over hele landet på årets første dag. Således også i Grenaa, hvor 130 personer benyttede sig af tilbuddet i Grenaa Plantage.

I år deltog cirka 5.500 danskere ialt ved de 23 arrangementer - det var cirka 500 flere end sidste år. Samlet set er der tale om en rekord. Flest deltagere var der i Gjorslev Bøgeskov på Stevns med 1462 motionsglade sjællændere. Hjerteforeningens Motionsklubber vil i løbet af 1999 sætte mere fokus på motion, og arbejde på at få flere danskere til at gå en tur - for motionens såvel som for fornøjelsens skyld.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000