18-01-1999 |
|
Trafikuheld mellem to lastbiler ved Dråby |
![]() |
Tirsdag i sidste uge skete der et trafikuheld mellem to lastbiler på Dråby Strandvej, Dråby ved Ebeltoft. En lastbil kørte op bagi en holdende sneplov, hvorved føreren af lastbilen blev fastklemt i kabinen. En større redningsstyrke blev alarmeret, og ved hjælp af frigørelsesværktøj lykkedes det da også at få skåret chaufføren fri af førerhuset på lastbilen. I tilsyneladende uskadt tilstand blev han derpå kørt i ambulance til Grenaa Centralsygehus, hvor han blev checket efter i sømmene. Chaufføren på sneploven slap også uskadt fra episoden. Derimod skete der stor materiel skade på begge køretøjer.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000