11-01-1999

Hasarderet kørsel på Vibæk Strandvej

Grenaa Blad logo

Grenaa Politi efterlyser vidner til et tilfælde af hasarderet kørsel på Vibæk Strandvej ved Ebeltoft onsdag morgen i sidste uge mellem kl 07.00 og kl. 07.30. En bilist i en bordeaux-farvet Toyota Previa foretog indtil flere hasarderede overhalinger af medbilister - endda hen over fuldt optrukne spærrelinier. Undervejs strejfede han én af de biler han overhalede, hvilket resulterede i lettere materiel skade. Den påkørte bilist anmeldte Toyotaens kørsel til politiet, som da også hurtigt fandt frem til ejeren/gerningsmanden. Denne erkendte at have forvoldt skaden, men mente i øvrigt ikke, at han havde kørt hasarderet. Skulle der være nogle vidner, der kan oplyse det modsatte, må de meget gerne henvende sig til politiet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000