04-01-1999

Postkasse ødelagt på Baunhøj i Grenaa

Grenaa Blad logo

En af postvæsenets røde postkasser måtte lade livet som offer for nytårs-hærværk mandag aften i sidste uge. Der var tale om postkassen på hjørnet af Forsythiavej og Tjørnebakken på Baunhøj i Grenaa. Ukendte gerningsmænd droppede noget kraftigt nytårskrudt ned i postkassen, som derpå blev sprængt i stykker. En del breve blev ødelagt derved, omend de fleste dog ikke var mere ødelagte, end at det lod sig gøre at returnere dem til deres respektive afsendere. Hærværket mod postkassen blev begået ved 22.30-tiden, og der blev i den forbindelse observeret tre ungersvende i alderen 15-17 år på stedet. De stak af på knallerter.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000