04-01-1999 |
|
70 år |
![]() |
Torsdag den 7. januar fylder forhenværende dommer ved Grenaa Retskreds, Birger Breum, Herman Bangsvej 24 i Grenaa, 70 år. For knap 20 år siden forlod Birger Breum et embede som dommer ved Hvidovre Retskreds for at overtage et ledigt embede i Grenaa. Dermed vendte han tilbage til sine rødder, idet Birger Breum er opvokset i Nimtofte som søn af afdøde sognepræst Anker Breum. Det blev dermed næsten til 20 år i embedet i Grenaa inden han lod sig pensionere på posten sidste år.
Han blev cand. jur. i 1954 og nåede blandt andet at virke som dommerfuldmægtog i Århus, Viborg og Bogense og retsassesor i Odense inden han kom til Hvidovre i 1974, hvor han besad et dommerembede i fem år frem til 1979, hvor hjemstavnen kaldte.
Allerede inden han kom til Grenaa havde han i offentligheden markeret sig stærkt i kampen mod specielt ungdomskriminaliteten. Efter Birger Breums opfattelse skal man på dette område satse kraftigere på undervisning og oplysning, som kan forebygge kriminalitet, fremfor hårdere straffe. Unge, der er kommet på kant med loven, bør ledes på rette spor igen ved hjælp af støtte, mener den forhenværende dommer, der gør opmærksom på, at han er bortrejst på selve fødselsdagen den 7. januar.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000