04-01-1999

Brand i Pindstrup

Grenaa Blad logo

Juleaftensdag om morgenen måtte der rekvireres brandfolk med mere til en ejendom i Storegade i Pindstrup. Et større udhus til nr. 21 A var omspændt af flammer. En kombination af en tændt gasovn og en væltet knallert satte gang i sagerne, idet der begyndte at løbe benzin fra knallerten. Det lykkedes for manden i huset og en nabo at slæbe den brændende knallert ud af udhuset, men slukke ilden i selve udhuset, hvor den havde fået fat i en trævæg, kunne de ikke. I løbet af ultrakort tid var hele udhuset omspændt af flammer. Udhuset stod ikke til at redde, og der skete også skader på naboens udhus som følge af den kraftige brand, der fik ekstra næring via diverse brandfarlige væsker og gasser i udhuset. Der var således eksplosionsfare forbundet med brandslukningsarbejdet, men heldigvis kom ingen personer til skade i forbindelse med branden.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000