16-11-1998
Djurslands største begravelsesforretning »Jørgen Schmidts Eftf.« fylder 85 år i år

I 1913 startede snedkermester Ejnar Schmidt eget møbel- og snedkerværksted i Kannikegade i Grenaa. Virksomheden lavede fra starten af også ligkister, og det skulle vise sig at blive starten på hvad der sidenhen har udviklet sig til at blive den største begravelsesforretning på Djursland overhovedet. Forretningen hedder i dag »Jørgen Schmidts Eftf.« og drives fra adressen Markedsgade 49 af bedemand Søren Rønde Hansen og hustruen Tove Rønde Hansen. Eftersom vi befinder os i det Herrens år 1998 er denne Grenaa-virksomhed altså netop fyldt 85 år. De 79 af årene har den været ejet og drevet af familien Schmidt. Søren Rønde Hansen overtog begravelsesforretningen fra Jørgen Schmidt den 1. januar 1992. På daværende tidspunkt var Jørgen Schmidt 70 år gammel, og havde da drevet forretningen selvstændigt siden 1957, hvor han overtog den fra sin far Ejnar Schmidt. Det blev med andre ord til 35 år med Jørgen Schmidt ved roret. I dag nyder han sit otium sammen med hustruen Gerda tæt ved familiefirmaet/møbelhuset Schmidt Møbler på adressen Kannikegade 16 i Grenaa.


I lære i 1937

Jørgen Schmidt kom i lære i firmaet i 1937. På det tidspunkt var man holdt op med selv at lave kister på snedkerværkstedet i Kannikegade. I stedet købte »Ejnar Schmidts Ligkistemagasin«, som det hed dengang, kisterne i Randers. Jørgen Schmidt overtog som allerede nævnt fuldt og helt faderens forretning i 1957, der dengang omfattede møbel-, snedker- og bedemandsvirksomhed. Snedkerforretningen blev senere nedlagt, mens der gennem årene til gengæld er sket en stor udvikling i møbelforretningen, som siden 1980 er blevet drevet af sønnen Jens Ove Schmidt.

I starten tilbage i 1913 var der - trods kisteproduktionen - ikke tale om en egentlig bedemandsvirksomhed, som vi kender den i dag. Dengang hentede folk blot kisterne, og klarede derpå selv det fornødne. På det tidspunkt blev der lavet ligkister otte forskellige steder i byen. I 1937, da Jørgen Schmidt kom i lære hos faderen, var man stoppet med denne produktion, og købte i stedet kisterne i Randers. En forretningsgang, som faktisk gør sig gældende den dag i dag. Firmaet gjorde et scoop, da det i 1934 - trods pengemangel - investerede i en lastbil, der ved hjælp af løbende udskiftning af to forskellige trækasser - en møbeltransportkasse og en mindre rustvognskasse med sideruder og gardiner - kunne forvandles fra møbeltransport til rustvogn - og vice versa. Firmaet var den første begravelsesforretning på Djursland, der investerede i en bil, og det hang sammen med, at Ejnar Schmidt havde fået det gode råd fra en kollega i Skive, at hvis han investerede i en bil, så ville han få alle begravelserne. Og det holdt stik. Den udvidede service gjorde, at folk i vid udstrækning benyttede sig af fam. Scmidts begravelsesforretning, og dermed var grundstenen til firmaets gennem alle årene voksende forretningsgrundlag, lagt.


Tingene i system

Igennem 40'erne udviklede forretningen sig til en egentlig bedemandsvirksomhed, hvor tingene blev sat i system med hensyn til papirarbejde/formalia og alle praktiske forhold omkring begravelse af en person. Fra Jørgen Schmidts overtagelse af forretningen i 1957 skete der yderligere det, at der i vid udstrækning blev satset på at få et monopol-lignende forretningsgrundlag på Djrusland. Kistelagrene/produktionen i de andre større byer på Djursland blev opkøbt og derpå nedlagt mod betaling af en procentsats af salgssummen ved salget af kister i et givent område til de kiste-producenter og -sælgere, der havde nedlagt deres forretning på Jørgen Schmidts anmodning. Han blev eneforhandler i en lang årrække, og stod således for op mod 400-500 begravelser på Djursland på årsbasis. Konkurrenter kom der dog hen ad vejen, men firmaet forblev det største på Djursland uanset konkurrencesituationen.


En kirkesanger fik en god idé!

I 1990 begynder tømrermester/byggetekniker og kirkesanger Søren Rønde Hansen, Skarresø, at overveje at gå ind i branchen. I januar 1991 startede han sså in egen begravelsesforretning i Skarresø. På grund af sit kirkelige engagement havde han gennem årene ofte stødt på Jørgen Schmidt, og der opstår herved et bekendtskab mellem de to mænd. Søren Rønde Hansen gør i starten af 90'erne Jørgen Schmidt opmærksom på, at han ville være interesseret i at købe forretningen, når dette måtte blive aktuelt.

- Schmidt sagde, at han havde tænkt på det samme, idet ingen i familien umiddelbart var interesserede i at overtage. I løbet af sommeren og efteråret 1991 faldt handelen mellem os på plads, og vi kunne starte som »Jørgen Schmidts Eftf.« den 1. januar 1992, siger Søren Rønde Hansen.

I det første år lejede de sig ind i de samme lokaler i Kannikegade, som Jørgen Schmidt havde benyttet, men pladsen viste sig at være for trang og til- og frakørselsforholdene uhensigtsmæssige, så Søren Rønde Hansen begyndte på et tidspunkt at lede efter andre lokaler. Dem fandt han på adressen Markedsgade 49, hvor virksomheden i dag har til huse. En gennemgribende renovering og ombygning har bibragt firmaet optimale forhold både hvad angår administration, mødelokaler, medarbejderfaciliteter, bilgarage og lager med videre. I foråret 1997 flyttede firmaet således adresse fra Kanikkegade til Markedsgade.


Moderniseret virksomheden

- Og så har vi desuden brugt megen tid og mange kræfter på at få moderniseret arbejdsgangen med indføring af EDB, ligesom vi også gør meget ud af at uddanne vores medarbejdere. Virksomheden er også blevet meget mere serviceminded gennem årene, så tiden til de personlige konsultationer med de pårørende er udvidet ganske betragteligt. Desuden er der døgnvagt på, så man kan få os i tale på alle tider af døgnet. Det har så betydet en udvidelse af staben, så vi i dag er tre bedemænd og to medhjælpere, og vi føler os i det hele taget godt klædt på til at føre firmaet sikkert op mod de 100 år, siger Søren Rønde Hansen.

Jubilæet markeres ikke, men har ikke desto mindre fået et par ord med på vejen her i Grenaa Bladet. Det er jo trods alt ikke hver dag, at en Grenaa-virksomhed fylder 85 år.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000