16-11-1998 |
|
Tyv overrasket af villa-ejeren |
![]() |
En tyveknægt havde ikke gjort sit forberedelsesarbejde ordentligt, da han lørdag aften den 7. november satte sig for at bryde ind i en villa på Tulipnavej i Grenaa. Normalt sikrer tyven sig på forskellige måder, at husets beboere ikke er hjemme, inden han bryder ind, men i dette tilfælde kiksede det for ham. Idet han var ved at opbryde et vindue med en skruetrækker, skete der pludeselig det, at gardinet blev trukket fra, hvorpå tyven og villa-beboeren fik sig hver sin overraskelse. Tyveknægten tog derpå flugten i erkendelse af, at der nok ikke var noget at hente alligevel. Indbrudsforsøget blev forøvet ved 19.30-tiden, og beboeren meldte straks det passerede til politiet. En patruljevogn blev sendt ud i området omkring Tulipanvej, men det lykkedes ikke at fange kalorius. Manden beskrives som værende først i 20'erne, cirka 170 cm. høj, med mørkt skulderlangt hår og iført mørkt tøj.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000