09-11-1998 |
|
1. spadestik til Ørum Aktiv Center |
![]() |
Bestyrelsen i Ørum Aktiv Center kan oplyse, at de sidste bevillinger er i hus for at man kan starte byggeriet op.
Fredag den 6. november var der således 1. spadestik til byggeriet ved Ørum Skole.
Samtidig vil bestyrelsen gerne indbyde alle interesserede til en orienteringsaften om byggeriet, tidsplaner, hvem der udfører arbejderne m.m., og det foregår mandag den 16. november på Ørum Skole.
Samme aften vil bestyrelsen også gerne komme med et oplæg til dialog om nogle arbejdsgrupper, der i løbet af vinteren skal arbejde med forskellige områder:
- Hvilke aktiviteter skal der være i Ørum Aktiv Center (relevant for valg af inventarindkøb).
- Hvilke forventninger skal man have til den nye Centerleder (halinspektør).
- Hvilke ordensregler m.m. skal man have i centeret.
- Hvordan skal regler for udlejning/timefordeling være.
- Hvordan skal indvielse af centret gennemføres i august 1999.Alle arbejdsopgaver, hvor bestyrelsen stadig er »tovholder«, men hvor man gerne vil have andre interesserede med, enten direkte i arbejdsgrupper eller med konstruktive ideoplæg, bestyrelsen kan arbejde videre på.
Alle husstande i Ørum skoledistrikt skulle gerne have fået en lysegrøn kuvert med opfordring til at støtte op om ny husstandsindsamling - bestyrelsen vil benytte lejligheden denne aften til information om opfølgning på samme.
Specielt til repræsentantskabsmedlemmer rettes en appel om, at man tager stilling til at give et stort eller lille tilskud til Ørum Aktiv Center.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000