09-11-1998 |
|
Optagelsesstævne på Hessel Gods! |
![]() |
I den kommende weekend den 14.-15. november, afholder Hessel Gods Fodboldkostskole optagelsesstævne. Knægte fra alle egne af dronningeriget vil denne weekend således valfarte til Grenaa i bestræbelserne på at overbevise skolens trænerteam om, at de hver især er gode nok til at kunne blive optaget på skolen for skoleåret 1999/2000. Aspiranterne vil blive vurderet udfra såvel fodboldmæssige evner, samt indstilling til skoleundervisningen, der foregår på niveau med folkeskolens 10. klasse. De håbefulde fodbold-knægte vil blive »målt og vejet« af forstanderen Finn Trikker, fodboldchefen Kent Nielsen og trænerne Lars Lundkvist, Flemming Povlsen og Maciek Wasyniuk.
Optagelsesstævnet starter lørdag formiddag og slutter søndag eftermiddag.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000