02-11-1998

Frivilligheden etablerer gruppesom skal ledsage gangbesværede

Grenaa Blad logo

Personer, som bor i Grenaa og omegn, der ikke selv er i stand til at komme uden for døren, kan nu få en person til at hjælpe sig.

Gangbesværede og kørestolsbrugere kan få en ledsager med til f.eks. lægen, fodterapeuten og butiksbesøg.

Det er en arbejdsgruppe på 7 personer, der står bag projektet, som hedder »Følge-ud-gruppen«. Der skal gives dem, som kontakter os, mulighed for at komme ud af deres hjem, siger Egon Petersen fra Frivilligheden, som i første omgang er valgt som koordinator for projektet.

»Følge-ud-gruppen« skal ikke gå ind på hjemmehjælpernes arbejdsområde såsom rengøring, vaske op - men kun ledsage til de aktiviteter, som brugeren måtte ønske sig.

Idéen til »Følge-ud-gruppen« udsprang efter at Frivilligheden havde haft besøg fra Rønne på Bornholm af lederen af


»Følge-ud-gruppen« derovre.

- Et par stykker fra Frivillighedens bestyrelse mente, at sådan en gruppe kunne der måske også være behov for i Grenaa.

Frivilligheden har da også et par gange været kontaktet af både Røde Kors, ældrecentret Posthaven samt enkeltpersoner ang. ledsageropgaver, da hjemmehjælperne ikke i deres arbejde kan nå at yde denne form for service.

Nu har vi så holdt vort første møde og vil nu annoncere efter de personer, som har brug for hjælpen. Det er jo meningen, at ledsagerne ikke skal have nogle udgifter i forbindelse med opgaven. Det er altså den, der får hjælp, som skal betale for eksempelvis hjælperens busbillet/kørselsudgifter, siger Egon Petersen.

- Der stilles ikke specielle krav til ledsageren, men tavshedspligt skal man have og erfaring med en kørestol vil gøre det nemmere for hjælperen. Men professor skal man ikke være - bare et almindeligt gennemsnitsmenneske, som er elskværdig og venlig, fortsætter han.

Hvis man ønsker at være ledsager eller har brug for en ledsager, træffes Egon Petersen hver tirsdag i Kulturhuset/Pavillonen. Han kan ogå kontaktes udenfor træffetiden. Hvis der ingen er hjemme, er der nummerviser på. Så ringer han tilbage.

Opgaverne kan tildeles efter tur og man har ret til at sige nej, hvis det ikke passer én. Hjælperne er dermed ikke bundet af nogen speciel dag.

- Når vi har fundet personerne, som har brug/behov for en ledsager, vil vi invitere »Følge-ud-gruppen« og de kommende brugere til et fælles møde, så man kan få hilst på hinanden og måske træffe de første aftaler om hjælp, bemærker han.

Til slut fortæller Egon Petersen, at flere af de kommende ledsagere vil tilbyde assistancen i weekender.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000