02-11-1998 |
|
Andet nederlag i rap til basketballherrer fra Grenaa |
![]() |
GIF Basketball Klubs Danmarksserie-herrehold måtte i forrige weekend rejse hjem fra Silkeborg med sæsonens andet nederlag i træk. Grenaa tabte med hele 65-90.
Ifølge træner Morten Holm tabte Grenaa hele kampen i 1. halvlegs sidste syv minutter. For selvom Grenaa hurtigt kom bagud 12-0, holdt de denne pointforskel i de første 13 minutter. Men så gik det galt for udeholdet. Ingen scoringer resten af første halvleg, mens Silkeborg scorede 14 point. Det resulterede i halvlegsresultatet 23-48 i Grenaas favør.
Anden halvleg fungerede Grenaas spil langt, langt bedre, men der var det for sent. På trods af en uafgjort anden halvleg på 42-42, endte kampen som nævnt 90-65 til Silkeborg, som dog også er topholdet i Danmarksserien.
Grenaas topscorer blev endnu engang Peter Schou, der hældte 15 point i kurven, deriblandt Grenaas eneste trepointscoring(!)
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000