02-11-1998

19-årig bilist fra Ørum taget for at køre rundt med et blåt blink på taget

Grenaa Blad logo

Natten mellem lørdag og søndag i forrige weekend fik Grenaa Politi et praj om, at en personbil kørte rundt i Grenaa med et roterende blåt blink på taget. Det er selvsagt kun rednings- og udrykningskøretøjer, der må noget sådant, så politiet kørte straks ud for at lede efter »kollegaen«. Vedkommende var en 19-årig gut fra Ørum, der blev snuppet med blå blink og det hele under kørsel på Havnevejen i Grenaa. Det blå blink blev konfiskeret på stedet og der venter desuden ungersvenden en bøde for denne overtrædelse af færdselslovgivningen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000