03-08-1998 |
|
Klubbladet »1/2-Legen« får ny sponsorer |
![]() |
Formanden for Grenaa IF Fodbold, Jørgen Steffensen, byder i den seneste udgave af klubbladet »1/2-Legen« to ny sponsorer velkommen i folden, som begge åbnede forretning ved Århusvejs-krydset den 18. juni. Der er selvfølgelig tale om McDonalds og OK Benzin.
- Med McDonalds har GIF lavet en speciel ssponsoraftale. Med aftalen blev McDonalds blandt andet synlig under Kattegat Cup i form af armbånd til alle deltagerne med McDonalds karakteristiske logo på. Herudover sponsorerer McDonalds vores miniputpiger, der således nu spiller i Puma-spilletrøjer, og endelig annoncerer McDonalds fast i vores klubblad. En del af sponsoratet vil blive afregnet i burgere - forhåbentlig til glæde for de fleste af spillerne i ungdomsafdelingen, udtaler Jørgen Steffensen, og fortsætter:
- Endelig kan vi byde velkommen til OK Benzin som ny sponsor. OK sponsorerer traditionelt sporten, så derfor var det nærliggende at tilknytte OK Benzin som ny sponsor og med hvem vi har indgået en favorabel aftale, der giver penge til klubkassen ved formidling af kontokort til OK Benzin-standeren i Grenaa, slutter Jørgen Steffensen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000