03-08-1998 |
|
Danmarkspremiere på Dødbringende Våben 4 |
![]() |
Nu er de her igen! Efter seks års pause er Mel Gibsen og Danny Glover igen klar til at gå i aktion som Riggs og Murtaugh, den umage duo af kriminalfolk, som i de tre forudgående film med »Dødbringende Våben« satte forbrydere grundigt på plads og sendte skatteborgernes udgifter til politiets materiel på himmelflugt. Nu gør de det igen, idet »Dødbringende Våben 4« får Danmarkspremiere på fredag den 7. august - blandt andet i Grenaa Kino.
Duoen får i 4'eren tilfældigvis færten af en organiseret indsmugling af kinesiske slavearbejdere og starter naturligvis en effektiv og voldsom optrævling af sagen.
Det viser sig imidlertid snart, at der er onde kinesere såvel som rigtig onde kinesere indblandet. Og det er den sidste kategori af slagsen, der giver de største problemer for det efterhånden hårdt prøvede og ikke mere helt unge makkerpar. Instruktøren hedder stadig Richard Donner.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000