22-06-1998 |
|
Træhandel snydt |
![]() |
En trælasthandel i Grenaa er blevet snydt og bedraget. Den 2. juni fik firmaet en telefonisk bestilling på 30 m2 gulvbrædder. Angiveligt på vegne af et lokalt tømrerfirma. Gulvbrædderne blev leveret på en sommerhusadresse i Fjellerup. Da tømrerfirmaet fik regningen meldte dette firma tilbage, at de ikke kendte noget til en sådan ordre. Yderligere granskning i sagen viste, at brædderne var blevet afhentet på adressen, der viste sig at være ubeboet. Trælasthandelen er med andre ord blevet snydt, og har indgivet bedragerianmeldelse til politiet. En tilsvarende bestilling til adressen i Fjellerup er blevet effektueret gennem en tømmerhandel i Århus. Angiveligt på vegne af en tømrermester i Risskov. Her kendte man heller ikke noget til ordren, så der er her tale om to sider af samme sag.
Politiet arbejder på at finde frem til de pågældende bedragere. Kriminalpolitiet tager gerne imod oplysninger, der kan føre til sagens opklaring.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000