09-02-1998

Keramikværksted i Posthavecentret

Grenaa Blad logo

Ældrecentret Posthaven har mange forskellige aktiviteter for brugerne af centret og ét af de bedre skulle ifølge stedets husavis »Solstrålen« være keramikværkstedet. Der formes i rødler og stentøjsler, og der er mulighed for at fremstille vaser, skåle, tallerkner og meget andet - ikke mindst dekorationen i glasur af de forskellige frembringelser.

Er man pensionist eller efterlønner i Grenaa Kommune så skal man kun betale for materialerne for at kunne være med i dette kreative værksted. Keramik-holdet mødes i to timer hver onsdag formiddag, men ellers er værkstedet åbent hver dag.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000