12-01-1998 |
|
Lillegade 27 er ved at være klar til rejsegilde |
![]() |
Noget så forholdsvis apparte som et rejsegilde på et byggeri, der blev rejst for en menneskealder - eller to - siden, er hvad Boligselskabet Grenaa af 1945 kan invitere til fredag den 16. januar. Der er tale om byfornyelsesprojektet på ejendommen Lillegade 27 i Grenaa, der i øjeblikket undergår noget af en forvandling fra at være en misligholdt og nærmest faldefærdig bygning til at blive en gennemrenoveret og tip-top moderniseret bygning med et helt nyt tag og tagkonstruktion og seks nyrenoverede bylejligheder i 3 etager foruden indretning af et erhvervslejemål i bebyggelsens kælder. Man er altså ved at være så langt i bygge- og moderniseringsprocessen, at man gerne vil indkalde til »rejsegilde« på det gennemgribende byfornyelsesprojekt, der giver en gammel bygning en meget kærlig og tiltrængt hånd.
Som byfornyelsesprojekt er der skudt offentlige midler fra både stat og kommune i dette særdeles kostbare projekt.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000