12-01-1998 |
|
Yderligere tre medlemmer til Havneudvalget skal udpeges |
![]() |
På tirsdagens byrådsmøde i indeværende uge skal der udpeges yderligere tre medlemmer til Havneudvalget. På Grenaa Byråds møde den 9. december blev der nedsat et havneudvalg bestående af byrådsmedlemmerne Poul Bach, Gert Schou, Lotte Horneman og Arne Jessen med førstnævnte som ny formand, og borgmester Gert Schou som næstformand. Herudover skal der vælges yderligere tre medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening Grenaa-Ebeltoft, Grenaa Fiskeriforening og LO Grenaa & Nr. Djurs. DA indstiller Jørgen Katholm, der også sad i det gamle havneudvalg og som i øvrigt er nyvalgt medlem af Grenaa Byråd for partiet Venstre. Fiskeriforeningen indstiller formanden Leif Hansen, mens LO indstiller næstformanden Lars Møller. Byrådet skal godkende disse indstillinger.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000