12-01-1998 |
|
Nyt arrangements-program for de voksne på biblioteket |
![]() |
Mandag i sidste uge tog Grenaa Bibliotek på N. P. Josiassensvej i Grenaa hul på et nyt arrangementsprogram for voksne, der påny leverer en skønsom blanding af diverse udstillinger, foredrag og film med mere. Programmet strækker sig frem til og med den 23. maj, og byder blandt andet på en forfatteraften med den kendte samfundsdebattør og avisskribent Carsten Jensen, en Evert Taube Cabaret og en udstilling om Karen Blixen baseret på ting og sager fra hendes eget personlige arkiv.
Programmet blev indledt med åbningen af en udstilling af saltdejsfigurer mandag den 5. januar. Hanne Roesen har i godt tre år arbejdet med saltdej og er blevet helt og aldeles bidt af denne kreative hobby. På udstillingen, der løber til og med lørdag den 17. januar, viser hun forskellige prøver på sine færdigheder udi saltdejs-kunsten. Udstillingsperioden indkluderede også et »Levende værksted« i lørdags den 10. januar, hvor Hanne Roesen viste, hvordan man arbejder med saltdej til figurer med mere.Udstilling om en polsk miljøhøjskoleDen næste udstilling åbnes mandag den 19. januar, og den omhandler Miljøhøjskolen i landsbyen Starbienino i Polen, der er blevet oprettet gennem et dansk-polsk samarbejde. SFOF's Økologiske Klub har stået som projektansvarlig for den danske indsats. Danske og polske arbejdere har i samarbejde installeret energibesparende anlæg, der blandt andet består af en vindmølle, et solvarmeanlæg og et stokerfyr. KaMa Bech og Mads Nikolajsen fra SF-Grenaa har været meget aktive i hele forløbet, og har formidlet udstillingen, der fortæller om hele projektet. Udstillingen kan beses i bibliotekets forhal frem til den 29. januar, hvorefter den skal videre til andre biblioteker og kulturhuse. I denne udstillingsperiode er der endvidere et enkelt »Levende værksted«, idet den lokale afdeling af Jysk Racekatteklub viser 16 flotte racekatte frem, og fortæller om arbejdet i klubben og med kattene. Det sker lørdag den 24. januar.ForfatteraftenOnsdag den 28. januar er der endvidere forfatteraften på biblioteket med Carsten Jensen. Han fik i 80'erne sit gennembrud som kontroversiel debattør på Dagbladet Politiken. Siden er det blevet til flere romaner og essaysamlinger, men det folkelige gennembrud har han først fået med udgivelsen af sine to seneste bøger; »Jeg har set verden begynde« fra 1996 og »Jeg har hørt et stjerneskud« fra 1997. I 90'erne har han endvidere været på store reportagerejser for en række dagblade, og det inspirerede ham for et par år siden til at rejse jorden rundt alene. Ved denne forfatteraften vil han fortælle om sine oplevelser som jordomrejsende og gæst på mange af verdens krigskuepladser.
Billetter til foredraget kan købes/bestilles på biblioteket fra mandag den 19. januar.PlakatudstillingFra lørdag den 31. januar til fredag den 27. februar udstiller Grenaa Kunstforening plakater af Aage Sikker Hansen på biblioteket. I denne periode kan man endvidere opleve et foredrag den 17. februar med kropsterapeuten Kirstine Heide, der er ekspert i spiseforstyrrelser. Hun led selv af bulimi fra hun var 16 til hun var 21 år. Hun kom siden ud af bulimien med hjælp fra en psykolog, og stod derefter frem i aviser og blade for at dele ud af sine erfaringer med den farlige sygdom. Hun har også lavet en TV-udsendelse om emnet i TV-Båndværkstedet, og disse ting førte så til, at hun sidste år fik udgivet bogen »Når maden tager magten«, og det er også under denne overskrift, at hun vil foredrag om emnet spiseforstyrrelser på biblioteket i Grenaa.Evert Taube-sange på Grenaa BibliotekOnsdag den 4. marts kan man komme til Evert Taube Cabaret på biblioteket. Teatret Optimis er denne aften repræsenteret ved sangeren Allan Høier og guitaristen Allan Thorsgaard, der tidligere har gæstet biblioteket med cabaretten »PH og Osvald«.
Koncerten har meget passende titlen; »Så længe skuden kan gå...«. Arrangementet afholdes i samarbejde med Grenaa Vise Verse Klub.
Fra den 5. til den 19. marts udstiller Djurslands Husflidsforening arbejder, der er fremstillet på foreningens mange kurser. Denne udstilling følges op fra den 21. marts til den 7. april, hvor Grenaa Kunstforening arrangerer litografiudstillingen; »Liv med lito«. Mandag den 23. marts kan man endvidere opleve foredraget »Fortællingen og fortællingens rum« ved skoleinspektør Jens Råhauge, der er en erfaren fortæller, og i sit foredrag vil tale om glæden ved at fortælle for børn og om fortællingens betydning for børns udvikling. Foredraget indgår i den landsdækkende festival »Den gode historie« fra den 16. til den 29. marts. Festivalen markeres i Grenaa med en række arrangementer på skolebibliotekerne, mens Grenaa Børnebibliotek holder arrangementer for børn under skolealderen og deres forældre.Film om et spir og dets arkitektTorsdag den 2. april kan man se filmen »Himmelstigen« på biblioteket. Der er tale om en dokumentarisk filmkrønike om en arkitekt og hans spir. Arkitekten er den berømte Laurids de Thurah, og spiret sidder på Vor Frelsers Kirke i København. I dokumentarfilmen ser man blandt andet den håndværksmæssige restaurering af spiret.Udstilling af lysskulpturerGrenaa Kunstforening udstiller lys-skulpturer af Viera Collaro fra lørdag den 18. april til torsdag den 7. maj. Denne kunstners værker er i øvrigt også repræsenteret blandt den permanente kunst på Grenaa Gymnasium & HF. Ny Carlsbergfondet donerede nemlig blandt andet to af denne kunstners værker til gymnasiet sidste år. Den 5. maj kommer kunstneren selv til Grenaa for at holde foredrag om sin kunst suppleret med lysbilleder på biblioteket, og hun vil her blandt andet kommentere de værker, der samtidig kan ses på udstillingen. Det sker i et samarbejde med kunstforeningen.Karen Blixens livOg endelig kan biblioteket byde på en udstilling om Karen Blixen lånt fra det Kongelige Bibliotek. Ud fra Karen Blixens personlige arkiv, fotos, tegninger og manuskripter beskrives hendes liv i Danmark og i Afrika. Denne udstilling vil kunne ses på biblioteket fra den 11. til den 23 maj.
Således ser Grenaa Biblioteks arrangementsprogram for voksne altså ud her i første halvdel af det Herres år 1998.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000