22-12-1997 |
|
12.800 sponsorkroner til FDF/FPF i Trustrup-Lyngby fra Dagli' Brugsen Dybvang |
![]() |
56 OK Benzin-kontokort har på et år givet:12.800 sponsorkroner til FDF/FPF i Trustrup-Lyngby fra Dagli' Brugsen DybvangSognepræst og FDF/FPF-leder i Trustrup-Lyngby, Niels Førgaard, kunne i sin egenskab som spejderleder torsdag den 18. december modtage 12.800 sponsorkroner fra Dagli' Brugsen Dybvang i Lyngby. Det var uddeleren Egon Larsen, der overrakte checken, som falder på et tørt sted i spejdernes bestræbelser på at få lavet nødvendigt renoverings- og vedligeholdelsesarbejde på spejderhuset i Trustrup, hvor FDF/FPF Trustrup-Lyngby-spejderne holder til.
Pengene er kommet til veje via 56 OK Benzin-kontokort, der er udskrevet med netop denne sponsorstøtte for øje. For lidt over et år siden fik Dagli' Brugsen Dybvang nemlig etableret et nyt OK Benzin-anlæg, og i bestræbelserne på, at få tegnet et passende antal kontokort-kunder, indgik man en aftale med spejderne om, at hvis de ville hjælpe med at sælge kortene, så ville Dagli' Brugsen give spejderne 10 øre pr. solgt liter benzin for de kunder, der ville tegne et benzinkort i spejdernes navn. Når der samtidig var solgt 400 liter benzin på et kort, udløste det et bonusbeløb på 50 kroner til spejderne, og da dette bonusbeløb er blevet noteret 131 gange, så er der altså løbet et pænt antal kroner på sponsorkontoen. Ordningen har kørt i præcist et år, da de sidste noteringer blev gjort frem til den 1. december, og det har altså udløst et beløb efter momsberegning på 12.800 kroner.Glade for støtten- Vi er utroligt glade for den støtte, som vi dermed har fået fra Dagli' Brugsen Dybvang og OK Benzin, for det er dem, der giver pengene. Sponsorkort-kunderne har jo ikke skullet betale mere for benzinen end alle de andre, siger Niels Førgaard, og tilføjer:
- Uden at have ydet en særlig stor indsats har vi således modtaget et stort beløb, hvorved vi har kunnet koncentrere os om børne- og ungdomsarbejdet i stedet for at bruge en masse kræfter på at skrabe et tilsvarende beløb sammen på anden vis. Vores 24 år gamle træhus trænger voldsomt til en kærlig hånd, og det har vi nu fået mulighed for at give det med disse penge, siger han.God start for OK-anlægget- Og for os her i Dagli' Brugsen har det også været en utrolig positiv oplevelse, for vi havde næppe tegnet alle de kort, som vi har, uden samarbejdet med FDF/FPF. Det har samtidig givet nogle gode og stabile kunder, som har medvirket til at skabe en benzinomsætning det første år, som langt har overgået vore forventninger. Vi har kunnet registrere en stigning i salget på henved 300%, siger uddeler Egon Larsen.
- Det er helt sikkert en fin start vi har fået på vores OK-anlæg, og det er ikke mindst spejdernes fortjeneste, slutter Egon Larsen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000