15-12-1997 |
|
Cat-Link skriver færgefarts-historie |
![]() |
Cat-Link, der ejes nogenlunde ligeligt af Scandlines (tidligere DSB Rederi) og det australske Holyman-rederi, har skrevet færgefartshistorie på Århus-Kalundborg ruten. På 11 måneder her i 1997 har Cat-Link overført 500.000 biler mellem Jylland og Sjælland, og det er aldrig sket tidligere. Et lignende tal vil næppe nogensinde kunne forekomme på overfarten, idet konkurrencen fra Storebæltsforbindelsen, som åbner for biltrafik den 14. juni 1998, vil betyde et kraftigt fald i overfartstallene for Kattegat-færgerne allerede til næste år. Ifølge beregninger fra A/S Storebæltsforbindelsen, skal rederierne fremover slås om kun 1.500 daglige overførsler af personbiler. Det er et væsentligt mindre antal end i dag, hvor Mols-Linien via Ebeltoft-Odden i første halvår af 1997 i gennemsnit overførte 2.040 personbiler, mens Cat-Link fragtede omkring 1.600 biler fra landsdel til landsdel. En hel del taler for, at der kun bliver plads til et færgerederi på Kattegat, og Mols-Linien er overbevist om, at det bliver Ebeltoft-Odde
n, der overlever - blandt andet fordi den indiskutabelt ligger længere væk fra broen over Storebælt end Århus-Kalundborg.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000