08-12-1997 |
|
Trækunsthåndværk på Grenaa Rådhus |
![]() |
December måneds udstiller på Grenaa Rådhus er trækunsthåndværkeren Sandor Szinay, Ringkøbing.
Trækunsthåndværket er selvlært. Det startede som en hobby, men interessen for træarbejdet voksede sig større og større, og han er i så henseende blevet inviteret til mange udstillinger efterhånden. Senest for 3. gang i Forum i København.
- Mit arbejde er meget naturalistisk, mine motiver bliver brændt i træplanker. Der er hovedsageligt tale om gammel arkitektur såsom bondegårde - især fra Holmsland Klit med dets karakteristiske byggestil, men også partier fra Ribe, Ebeltoft, Ringkøbing, Møgeltønder med videre. Jeg prøver at gengive motivet ned til mindste detalje. Ved at variere varmegraderne har jeg mulighed for at brænde farver og nuancer ind i træet. Det er et pragtfuldt arbejde, der kræver omhu og tålmodighed, udtaler Sandor Szinay.
Udstillingen kan beses i rådhusets almindelige åbningstid frem til den 30. december.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000