01-12-1997

Julehygge på Pindstrup Centret

Grenaa Blad logo

Søndag den 7. december inviterer Pindstrup Centret i Pindstrup på julehygge.

Traditionen tro vil Pindstrup Centret summe af julestemning dagen lang. Der serveres gløgg og æbleskiver, der er salgsboder med flotte dekorationer, julenisser, julekort og julepynt. Derudover er der lotteri og tombola for både børn og voksne med mange flotte gevinster. Det traditionelle julebankospil, er selvfølgelig også på plakaten denne dag. Desuden kommer der et børnekor og synger nogle af julens sange og der kommer et hold folkedansere og giver opviskning.

Bag dette store arrangement står støtteforeningen »Pindstrup Centrets Venner«. Alle de mange hjemmelavede gevinster er fremstillet af frivillige fra Djursland, og andre med tilknytning til centeret. De hjemmelavede gevinster og salgseffekter er en foræring til støtteforeningen. Desuden har mange forretninger og firmaer sponsoreret ting til julemarkedet.

Alle pengene fra dette arrangement går ubeskåret til gavn for de børn og unge mennesker, der kommer på Pindstup Centeret, samt integration af handicappede kontra ikke-handicappede.

Julemarkedet giver også mulighed for at besøge Pindstrup Centret. Der vil dagen igennem være rundvisning på centret.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000