01-12-1997

Foreningen Norden laver udstilling på Grenaa Bibliotek

Grenaa Blad logo

Foreningen Norden kan i det meste af december måned vise en meget stor og omfattende udstilling på Grenaa Bibliotek. Udstillingen omfatter ca. 40 m2 og er opstillet i bibliotekets forhal. Det er forfatteren Ebbe Kløvedal Reich, som har tilrettelagt udstillingen og kaldt den »På sporet af Norden«. På et strejftog gennem historien følger udstillingen en række spor i de nordiske landes historie. Sporene fører frem til dannelsen af det Norden, vi kender i dag. Et Norden der stadig er under forandring. Undervejs tegnes billedet af en fælles fortid på godt og ondt. Men også af de særlige forudsætninger nordboerne i dag har for at skabe en fremtidig nordisk identitet, baseret på mangfoldighed og forskelle. Udstillingen viser, at Norden og nordboerne i dag har en enestående mulighed for at præge den fremtidige udvikling i Europa og i resten af verden. Forudsat at vi ved, hvem vi selv er, hvad vi står for, og hvad vi kan lære andre.

Det er lokalbestyrelsens håb, at mange vil føle sig fristet til at studere det omfattende materiale, som er til vores rådighed i perioden 1.-20. december.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000