24-11-1997 |
|
Danisco Paper investerer i øget produktion og grønt regnskab! |
![]() |
Danisco Paper i Grenaa offentliggjorde fredag den 14. november virksomhedens første grønne regnskab, samtidig med, at det blev bekendtgjort, at Danisco Paper agter at øge produktionskapaciteten ved at investere 60 millioner kroner.
I begyndelsen af 1990'erne investerede Grenaa-virksomheden mere end 600 millioner kroner - heraf over 100 mio. kroner i forbedringer af miljøforhold. Formålet med disse investeringer var at øge produktionskapaciteten til det nuværende niveau på cirka 200.000 tons papir pr. år. Ovenpå en investeringspause er Danisco Paper imidlertid klar til at investere igen. Denne gang drejer det sig om investeringer i 1997/98 på 60 mio. kroner. Målet med investeringerne er at øge produktionskapaciteten til 235.000 tons papir pr. år, og det vil ske ved at ombygge og optimere fabrikkens 3 papirmaskiner samt gennemføre ombygninger med sigte på at forbedre det fysiske arbejdsmiljø.Grønt RegnskabDet fysiske arbejdsmiljø udgør i øvrigt en del af virksomhedens første grønne regnskab. Grønt Regnskab 1996/97 er en beskrivelse af, og et overblik over, fabrikkens samlede miljø- og ressourceforhold. Regnskabet beskriver således konkrete resultater/forbrug på områder såsom råvarer og hjælpestoffer, energi og brændsel, vand, spildevand, luftafkast, støj, affald og som allerede nævnt, arbejdsmiljø. Af det grønne regnskab fremgår det endvidere, at der er igangsat et kombineret kvalitets- og miljøledelsesprojekt i 1995. Miljøgennemgangen af Danisco Paper vil være afsluttet her ved udgangen af 1997. Projektet sigter mod miljøcertificering med udgangen af 1999, og vil medføre en optimering af energi- og ressourceanvendelsen overalt på fabrikken. I 1997 reduceres mængden af affald fra det indsamlede returpapir således betydeligt ifølge det grønne regnskab, idet der installeres en presse, som nedsætter affaldets vandindhold fra 50% til 45%. Vandet, der presses ud af affaldet, genbruges i fabrikken som procesvand. Næ
ste skridt bliver at kunne energi-genvinde affaldet som brændsel, idet det indeholder en energimængde, der kan erstatte 6.500 tons kul!Offentligt tilgængeligtMålgrupperne for det grønne regnskab er virksomhedens ansatte, deres familier, fabrikkens naboer i de nærmeste gader omkring fabrikken, samt lokaltsamfundet i al almindelighed. Regnskabet vil være fremlagt på Grenaa Bibliotek, men kan i øvrigt af interesserede afhentes på Danisco Paper.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000