17-11-1997

Kristen palæstinenser i Hr. Sørens Hus i Vejlby

Grenaa Blad logo

Ved en studieaften i Hr. Sørens Hus i Vejlby onsdag den 26. november bliver der lejlighed til at hilse på en kristen palæstinenser. For i indeværende måned er Dr. Majed Nassar fra Beit Sahour ved Bethlehem inviteret til Danmark, og denne onsdag aften i november lægger han altså vejen forbi Hr. Sørens Hus i Vejlby. Dr. Majed Nassar er cheflæge ved en medicinsk klinik og medlem af den lutherske kirke på Vestbredden. Han bor altså midt i konflikterne i Israel, men i og med sit kristne tilhørsforhold, står han som en tredje part ved siden af de stridende jøder og muslimer. Han vil fortælle om sit liv og oplevelser, indvie de fremmødte i sin opfattelse af situationen og besvare spørgsmål. Han vil blive tolket til dansk ved denne studieaften, hvor alle er velkomne.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000