17-11-1997

Nye VEU-kurser på Grenaa Handelsskole

Grenaa Blad logo

Grenaa Handelsskole er klar med nogle nye uddannelsesforløb for voksne og som noget nyt også for studenter - henholdsvis et 38-ugers Voksenerhvervsuddannelses-forløb og et 18-ugers HG-kursus - Handelsskolens Grunduddannelse - for studenter. Begge uddannelsesforløb starter den 2. februar 1998.

- De tidligere VEU-hold har haft meget gode resultater, når man måler det på opnåelse af faglig status og arbejde. Kompetencegivende uddannelse er i vid udstrækning nøglen til arbejde - ikke mindst nu, hvor der er vækst i beskæftigelsen og hvor de nye miligheder for voksenlærlinge er trådt i kraft, siger studievejleder Bent Sejr, og fortsætter:

- Som noget nyt tilbyder vi også HGS, Handelsskolens Grunduddannelse for studenter, hvor kursister med en gymnasial baggrund kan tage handelsskolens grunduddannelse på kun 18 uger. Læretiden efter endt skolegang er så 2 år. Det er en ny mulighed for studenter - både dem over og dem under 25 år - til på kun godt to år at opnå en faglig status, slutter Bent Sejr.

Handelsskolen kan kontaktes for yderligere oplysninger om de to uddannelsesforløb.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000