17-11-1997 |
|
HANS-projekt skal rundes af! |
![]() |
Der leveres afskedssalut for Forebyggelsesrådets - under Århus Amt - HANS-projekt; »Djursland i sving for skulder- og nakkesundhed - en ny model for forebyggelse«. Det sker i personalekantinen på Grenaa Rådhus torsdag den 27. november. Projektet og dets resultater vil blive kommenteret af projektleder Mauri Johansson, der vil kommentere forløb, resultater og perspektiver. Grenaa Kommunes ordførende direktør Keld Overgaard Jensen vil fortælle om de medvirkende kommuners erfaringer med projektet. Formanden for Forebyggelsesrådet i Århus Amt, Villy Andersen, vil berette om rådets fremtidige indsats i forhold til lokalsamfundene, mens Per Udsen-direktøren Aage Madsen vil viderebringe de erfaringer, som firmaerne i Grenaa-området har haft med projektet. Endelig vil BST-centerleder for BST Djursland, Tommy Gilkov, fortælle om Bedriftssundhedstjenesternes rolle i forebyggelsen set i lyset af HANS-projektet.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000