10-11-1997 |
|
Kunstudstilling i Kattegatcentret! |
![]() |
Kattegatcentret har med den nye udvidelse, som blev taget i brug i maj, fået mulighed for at vise nye og spændende udstillinger. I det nye udstillingsrum på 1. sal vil der blive arrangeret en række udstillinger i de kommende år, oplyser stedets udstillingsleder Jørgen Lund Møller.
Den første udstilling åbnede i lørdags den 8. november med skulpturer af den brasilianske kunstner Silvino Goulart. Han er 45 år og bosat i Florianapolis med sin familie. Hans skulpturer er lavet af kranieknogler fra forskellige brasilianske fisk. Han begyndte at lave oliemalerier og tegninger, men siden hen er fiskeskulpturerne blevet hans foretrukne udtryksform. Skulpturerne er et udtryk for Silvino Goularts protest med ødelæggelsen af naturværdier i Sydamerika. De 53 skulpturer kan beses i Kattegatcentrets almindelige åbningstid indtil den 1. december.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000