10-11-1997

Grenaa Gymnasium undersøger vælgerne

Grenaa Blad logo

Samfundsfags-elever på Grenaa Gymnasium & HF planlægger en anonym vælgerundersøgelse på kommunalvalgdagen tirsdag den 18. november i næste uge efter samme retningslinier som ved tidligere valg. Formålet med undersøgelsen er at undersøge sammenhænge mellem stemmeafgivningen ved det kommende valg, foruden køn, alder, erhverv, og stemmeafgivning ved sidste valg. Der er også mulighed for at lave prognoser om folketingsvalg og EU-afstemning. Undersøgelsen planlægges gennemført som tidligere på den måde, at eleverne udenfor valgstederne spørger de forbipasserende vælgere om de vil udfylde et anonymt spørgeskema, idet de forlader valgstedet efter at have været inde og stemme. Dem, der siger ja, får udleveret et skema, som de så kan stå og udfylde for sig selv. Derefter lægges skemaet i en lukket boks sammen med de andre indsamlede skemaer. Efter indsamlingen kodes besvarelserne ind i skolens datalokale, og det vil være muligt at lave tabeludskrifter og analyser af de ovennævnte sammenhænge. Resultaterne vil blive of

fentliggjort. Det er skolens to 2g højniveau samfundsfagsklasser, der sammen med deres lærer, Oluf Kjær Nielsen, står for projektet. Grenaa Gymnasium håber på vælgernes velvilje overfor projektet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000