10-11-1997 |
|
Jule-messe hos Tuborg |
![]() |
Tuborg Depotet i Grenaa og AB Catering inviterede alle deres kunder i både restaurations- og detailsektoren til en julemesse på Tuborg Depotet på Rugvænget i Grenaa onsdag i sidste uge. Anledningen var den forestående frigivelse af dette års Tuborg Julebryg samt eksempler på AB Caterings julemenu 1997. Salget af Tuborg Julebryg starter nemlig onsdag/torsdag i indeværende uge. Traditionen tro sker det onsdag den 12. november klokken 23.59 på restaurationerne og torsdag den 13. november i detailhandelen. På Julemessen hos Tuborg i Grenaa kunne restauratører og detailister få et overblik over de mange forskellige promotion/reklame-effekter, sjove forbrugergimmicks og forskellige emballeringer om og med Tuborg Julebryg. I kalenderkasse, som pakkekalender, Julebryg-CD, Tuborg Julebryg Kit og Julebryg Klippekort - hæfte med 10 stk. klip - til restauranterne. Mulighederne er mangfoldige, og mon ikke der bliver brug for effekterne og julebryggen allerede fra onsdag klokken 23.59. Frigivelsen af årets Tuborg Julebryg
plejer at kunne trække en del folk på gaden.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000