10-11-1997 |
|
Ny udstilling i Kunstbygningen |
![]() |
De to kunstnere Thyge Thomasen og Ralf Mabillon indtog Kunstbygningen i Ebeltoft lørdag den 8. november. Her holdt de fernisering på deres nye fællesudstilling, hvorved Ebeltoft Kunstforening har fået lejlighed til at præsentere de to kunstneres nyeste værker.
Ralf Mabillon, Risskov, viser malerier og akvareller, mens Thyge Thomasen, Malling, viser keramik.
Ralf Mabillon kommer oprindeligt fra Berlin, men er uddannet ved Århus Kunstakademi. Har haft et utal af udstillinger siden 1977. Hans billeder svinger fra det lyriske til det dramatiske.
Keramikeren Thyge Thomasen er også uddannet ved Århus Kunstakademi. Inspiration fra rejser i udlandet - specielt Asien - kan klart spores i hans små og store lågkrukker.
Udstillingen i Kunstbygningen er åben alle dage.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000