10-11-1997 |
|
Spritkørsler i Mols-landet |
![]() |
I forrige weekend snuppede Grenaa Politi flere personer i politikredsen, der angiveligt havde fået lidt for meget indenfor vesten til at kunne føre motoriserede køretøjer. Det første tilfælde skete natten til lørdag, hvor en 21-årig mand i en personbil blev stoppet på Molsvej ved Grønfeld. Den næste blev taget ved 20-tiden på en registreringspligtig 45-knallert på Nørreallé i Ebeltoft. Der var her tale om en 26-årig mand. Den tredje blev taget samme aften ved 23-tiden på Kystvejen i Ebeltoft. Der var her tale om en 66-årig kvinde i en personbil. Alle tre måtte en smut forbi Grenaa Centralsygehus, hvor myndighederne lånte en sjat af deres blod så en juridisk gangbar promilleangivelse kan blive tilvejebragt.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000