03-11-1997

Rødt kort til Ceres

Grenaa Blad logo

Forbrugerstyrelsen har meddelt fodboldklubben AGF i Århus, at dets topspillere ikke længere må spille i dragter med Ceres-logoet på, da det er i strid med Forbrugerombudsmandens retningslinier om markedsføring af øl, vin og spiritus. Denne sag er kommet op på foranledning af formanden for Danmarks Afholdsforening, Henning Sørensen, Grenaa, der har indklaget sagen for Forbrugerstyrelsen, og altså nu har fået ret. AGF vil tage afgørelsen op med Ceres, men har ikke umiddelbart planer om at hive Ceres-logoet af trøjerne, for som AGF-direktør Bent Wachmann siger: »Vi har jo også en forpligtelse til at sende vores spillere på banen med bukser på og uden huller i trøjerne«.

En mulig løsning på problematikken kunne være at skrive »vand« under Ceres-logoet, men så er spørgsmålet blot, hvor små disse fire bogstaver må være.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000