03-11-1997

Sportsligt godt år for OK Djurs

Grenaa Blad logo

Orienteringsklubben OK Djurs har afholdt ordinær generalforsamling, hvor formanden Kai Hansen kunne se tilbage på et sportsligt godt år med stor aktivitet - specielt blandt klubbens ældre seniorløbere samt i gruppen for 8-12-årige børn. Medlemstallet ligger stabilt på knapt 100 medlemmer. Ved generalforsamlingen skete der nogen udskiftning i klubbens ledelse. På formandsposten blev Kai Hansen afløst af Niels Snedker, og til bestyrelsen var der nyvalg til Max Hansen og Kjeld Simonsen. De nyvalgte har dog alle tidligere været med i klubbens ledelse således, at det er en erfaren bestyrelse, der nu går i gang med planlægningen af næste års aktiviteter.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000