03-11-1997 |
|
Else winther Andersen |
![]() |
Else winther Andersen, MF'er for partiet Venstre valgt i Grenaa-Kredsen, er skeptisk overfor Cat-Links - og dermed det tidligere DSB Rederi som nu hedder Scandlines - forsøg på at åbne en rute mellem Århus og Odden, og dermed få adgang til Mols-Liniens private færgehavn på Sjællands-siden, når broen over Storebælt tages i brug til foråret 1998.
- Det kan godt være, at det hele må ende med, at der kun skal være en hurtigrute tilbage på Kattegat herefter, men jeg ser ingen grund til, at det partout skal være Cat-Links Århus-Odden. Det kunne eksempelvis også være en hurtigrute Ebeltoft-Odden drevet af Mols-Linien. For befolkningen og erhvervslivet på Djursland er der en betydelig risiko ved, at al færgetrafik flyttes til Århus. Jeg er for eksempel bange for, at amtskommunens og statens interesse i at opretholde et tidssvarende vejnet på Djursland, meget vel kan blive begrænset den dag, da færgehavnene ikke alene i Grenaa, men også i Ebeltoft, er lukkede, samtidig med, at der søges oprettet en storhavn i Århus med al slags transport. Djursland kan ende med at blive en blindtarm på det jyske jernbane- og vejnet. Det vil jeg meget gerne søge at hindre som repræsentant for alle de mennesker, der bor eller arbejder - eller begge dele - på den halvø, som hedder Djursland, udtaler Else W. Andersen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000