03-11-1997

Trafikuheld på Thorsagervej

Grenaa Blad logo

Natten til lørdag den 25. oktober skete der et trafikuheld på Thorsagervej mellem Ryomgård og Mesballe. En 36-årig kvinde fra området førte bilen, men undervejs mistede hun pludselig herredømmet over vognen, hvorved hun kørte op af en skrænt for derpå at vælte rundt med bilen og ende på vejen påny. En passager blev indlagt på Grenaa Centralsygehus med smerter i maveregionen, mens den 36-årige fører slap med knubs og skrammer. Hun måtte dog også en tur på sygehuset, da politiet krævede en portion blod af hende, da man havde mistanke om, at ulykken kunne hænge sammen med indtagelse af alkoholiske drikke forud for bilkørselen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000