27-10-1997 |
|
Nedtællingen til »Oklahoma« er begyndt |
![]() |
Amatørteatrets musical-billetter blev igen revet væk:Nedtællingen til »Oklahoma« er begyndtSædvanen tro oplevede Grenaa Amatørteater igen i år et fantastisk forsalg af billetter, da man tirsdag i sidste uge åbnede salget af 3.500 billetter til de otte forestillinger af dette års musical-stykke i Grenaa Kino, »Oklahoma« af Rodgers og Hammerstein. De sidste mange år har folk stået i kø i timevis langt op ad gaden ud for Grenaa Kino i Østergade, og billetsalget i år blev ingen undtagelse. De første stillede sig op i køen hele tre timer før billetsalget åbnede. Det var selvsagt en halvkølig fornøjelse, men da teaterfolkene undervejs i ventetiden serverede varm kaffe og chokolade, var oplevelsen til at bære. Ikke mindst med udsigten til at få fat i nogle af de ekstremt eftertragtede billetter. Den første dag med billet-salg blev der afsat 2.000 billetter og dagen efter yderligere 400 via telefonbestillinger. Man manglede således kun at sælge under 1/3 af billetterne et døgns tid efter salget var åbnet. Weekend-forestillingerne blev revet væk allerførst, så dem skal man ikke stikke næsen op efter, hvis m
an ikke allerede har sikret sig billet. Faktisk kan man stille sig tvivlende overfor, om der overhovedet er en eneste usolgt billet idet disse linier læses. Men hvad er det man siger: Håbet beskæmmer ingen, og hvo intet vover intet vinder.Stort arbejdeTorsdag aften og nat indtager Grenaa Amatørteater Grenaa Kino for at installere lyd- og lysanlæg og opstille kulisser, hvorefter de medvirkende i den festlige cowboy-musical fra 1943 går i gang med de allersidste prøver fredag. Lørdag opføres musicalen traditionen tro for pensionister og for børn under 12 år - en slags generalprøve - og så går det ellers løs alle aftener fra søndag den 2. til og med søndag den 9. november.100 medvirkendeI forestillingen medvirker omkring 100 aktive amatørteaterfolk fra Grenaa og omegn - herimellem medlemmerne af et stort orkester under ledelse af Peter Præstholm. Prøverne har stået på siden april måned - 2-3 gange om ugen. Der er blevet lavet kulisser, syet op mod 100 nye kostumer, afholdt korprøver og danseprøver og sagt replikker om og om igen i bestræbelserne på at lave så flot en forestilling som overhovedet muligt. Alle disse aktiviteter har været samlet i foreningens øvested i Remisen, Markedsgade i Grenaa. I forrige weekend blev der afholdt kostumeprøver for første gang, og det er fra disse prøver herstående fotos er taget. Den kvindelige hovedrolle som sheriffens datter er lagt i hænderne på en debutant i skikkelse af Mette Busk Sørensen. I andre hovedroller ses mere garvede og kendte amatørteaterfolk som Sven Erik Schmidt, Lars Ravn, Heidi Øgendahl, Bente Nielsen og Flemming Gits Jensen.Klar til forløsningDen ene af stykkets to instruktører, Hans Conrau, gik i sidste uge og glædede sig over det flotte billetsalg, og den omstændighed, at forestillingen er færdig, at den fungerer og at folk ikke kan vente ret meget længere med at brænde det hele af for åbent tæppe.
- Der er en utrolig god stemning, fordi alle er klar og alle ved, at det virker, så nu er det kun et spørgsmål om at nå hen til næste weekend, så vi kan få forløsning for over et halvt års anstrengelser med at få forestillingen op at stå. Vi synes vi har fået lavet en flot forestilling og vi glæder os utroligt meget til at vise den foran et stort publikum, slutter Hans Conrau.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000