20-10-1997

EDB-nørder er seje

Grenaa Blad logo

Af Mikkel Kjerri44 timer uden søvn og mad. Det var hvad tres unge edb-freaks fra alle ungdomsskolerne på Djursland kunne deltage i, i sidste weekend. Grenaa Ungdomsskole var vært på Søndre skole.

De unge sad foran en pc¹er fra fredag aften til søndag formiddag, kun afbrudt når de skulle på toilet og så naturligvis fodboldkampen lørdag aften. Ellers sad de foran skærmen, og maden bestod af 6-8 liter cola og 8-10 poser chips. Og det var ikke fordi, man ikke kunne få rigtig mad. Men hvis man er en rigtig edb-nørd, så spiser man kun chips og drikker cola, og så sover man heller ikke.

Det var bland andet nogle af de ting Grenaa Ungdomsskole kunne erfare, da man også blev nødt til at aflyse de øvrige aktiviteter så som søvmning, basket og skateboard, da de unge hellere ville være foran pc-skærmen.

-Det har været rigtig sjovt! Vore opgaver er, at det hele kører. Vi laver bl.a. reklameindslag til storskærmen, viser de nye spil-demoer m.v., fortæller Michael Brink, 17 år og Rasmus Hougaard Hansen, 15 år, som er medarrangører. Der er nok mange, som tror, at det at sidde foran sin egen skærm er ret usocialt, men det er det altså ikke. Vi snakker og udveksler data¹er, kommer med nye ideer til de andre og får selvfølgelig selv en masse gode ideer, fortsætter Michael og Rasmus, mens de piller i computeren.

-Det har været en stor succes for de unge. De har alle gået op i det med liv og sjæl, og det betyder, at vi allerede har bestemt os for at lave et lignende arrangement næste år, fortæller Lasse Roessen, som er arrangør af »Elite encounter«.

Opgaverne var af meget varieret art. Nogle kunne melde sig til at lave collage-billeder, andre videofilm, musikstykker og selvfølgelig spille mog nogle andre unge i Amerika, Afrika o.l. Det foregik via Internettet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000