20-10-1997 |
|
Lokalplan med ny dagligvarebutik |
![]() |
Grenaa Kommune har offentliggjort en ny lokalplan for arealet, der tidligere har tilhørt Havnevejens Auto, Havnevej 128.
Her skal der være en dagligvarebutik på 700 kvadratmeter, og der skal desuden være et antal boliger ned mod Grenåen.
Den nuværende værkstedsbygning skal nedrives, og der bliver vejadgang til dagligvarebutikken fra Havnevej. Gennem en separat vejforbindelse åbnes der adgang til boligerne. På Havnevej etableres der en venstresvingsbane.
Der står ikke meget i lokalplanen om det kommende boligbyggeri på grunden, men boligerne må opføres som etagebyggeri, dog højst 21/2 etage. Beboerne sikres adgang til åen, der skabes mulighed for at lave bådebro eller terrasse ud over åen.
Lokalplanen er til offentlig høring indtil den 8. december i år. Hele arealet er på 4.077 kvadratmeter.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000