20-10-1997 |
|
Et rejsegilde løser problemer |
![]() |
Der har været rejsegilde på Toubroskolen i Trustrup-Lyngby. Det drejer sig om en tilbygning på skolen på 300 kvadratmeter, men det er vigtige kvadratmeter. Her kan der nemlig blive skolefritidsordning for ca. 60 børn.
Denne ordning har tidligere holdt til på »Legestedet« i Trustrup, men der var alt for lidt plads. Børnene blev flyttet til Toubroskolen, og det gav luft på »Legestedet«. Til gengæld krævede det ekstra byggeri på skolen, og det er nu nået så langt, at kransen er hejst.
Formanden for Familie- og Kulturudvalget Erik Hoberg hilste det nye byggeri velkommen, og begivenheden blev overværet af mange børn.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000