13-10-1997

90 år

Grenaa Blad logo

Forhenværende møller og bagermester på Ålsø Mølle Arne Katholm Rasmussen, Rosengade 3, Grenaa, fylder 90 år den 17. oktober. Han er uddannet bager. Har været elev på Voldby og Askov højskoler. Var grosserer i Grenaa og samtidig medinteressent i Ålsø Mølle, der af hans farfar var startet som bageri og mølleri i 1856. Efter faderens død overtog han Ålsø Mølle og drev denne indtil han afhændede den i 1971 og tog bopæl i Grenaa. Tidligere var jagt og udenlandsrejser noget af Arne Katholm Rasmussens store interesser. Disse aktiviteter er nu opgivet. Han nyder en stille pensionisttilværelse sammen med Signe Ahrensbach på bopælen Rosengade 3, hvor der på dagen er åbent hus kl. 10.00-13.00.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000