13-10-1997

Knaldfyrværkeri på Toubroskolen

Grenaa Blad logo

Onsdag i sidste uge blev der fyret noget kraftigt knaldfyrværkeri af ved Toubroskolen ved Lyngby. Det ulovlige kanonskrald var så kraftigt, at en rude blev knust ved eksplosionen. Det gav selvsagt en del uro på skolen, og politiet blev tilkaldt. Via afhøringer fandt politifolkene hurtigt frem til fyrværkeristen - en ung mand fra Trustrup, som erkendte forholdet på stedet. Til den unge mand, og til den person, der havde leveret kanonskraldet, blev der udstedt sigtelser om ulovlig omgang med fyrværkeri.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000